Oxdog Ultimate Pro+ 2026 Padelbat

Gå til produktoplysninger
1 af 7

Oxdog

Oxdog Ultimate Pro+ 2026 Padelbat

Oxdog Ultimate Pro+ 2026 Padelbat

Normalpris 2.599 kr.
Udsalgspris 2.599 kr. Normalpris 2.599 kr.

På lager. Levering inden for 1-2 hverdage

Warehouse: in stock

Oxdog Ultimate Pro+ 2026 er et oplagt valg til dig, der spiller på et højt niveau og foretrækker et powerorienteret bat med en hurtig, direkte respons i slagene. Den diamantformede opbygning giver dig et mindre og højere placeret sweetspot, som belønner den teknisk stærke spiller, der søger maksimal slagkraft i det offensive spil. Samtidig er battet mere komfortabelt og manøvredygtigt end mange forventer af et hårdt powerbat, hvilket giver dig gode muligheder i både pressede defensive situationer og når du skal vende spillet hurtigt.

Hovedform, vægt og balance

Ultimate Pro+ kommer i en diamantformet konstruktion med en vægt på 370 gram og en hovedtung balance. Det giver ekstra fart i overheads og offensive slag, og du får en markant fornemmelse af power, når du slår igennem bolden. Konstruktionen gør battet bedst egnet til dig, der er i besiddelse af en veludviklet teknik og kan udnytte et relativt lille, højt placeret sweetspot effektivt.

Power, spin og materialefornemmelse i ét samlet setup

Den hårde Hard Foam giver et hurtigt, solidt feedback i boldtræffet, og den sandede overflade sikrer et effektivt greb i bolden, som øger dine muligheder for spin i både volleys og overheads. Battets ramme og slagflade er bygget med HES Carbon, Oxdogs mest reaktive og stive carbonmateriale, som øger battets slagkraft og forbedrer holdbarheden samtidig med, at du får en ren, kontant kontakt med bolden.

Oxdog Ultimate Pro+ vs. de øvrige modeller i Ultimate-serien

Ultimate Pro+ er den mest eksplosive og powerfokuserede model i Ultimate-serien. Sammenlignet med Ultimate Pro får du et endnu mere stift og responsivt bat, som belønner den erfarne spiller, der prioriterer ren fart frem for ekstra kontrol.

Sammenlignet med Ultimate Pro Smash er Pro+ mindre tilgivende, men tydeligt mere præcist og kraftfuldt.

I forhold til Ultimate Tour X og Ultimate Nxt-Gen er Pro+ den mest avancerede og krævende model i serien, og den henvender sig til spillere med en aggressiv spillestil og solide tekniske forudsætninger.

Teknologier i Oxdog Ultimate Pro+ 2026

PowerRibs
Rammeriller, der stabiliserer battet og øger kraftoverførsel i dine slag samtidig med, at vibrationer reduceres.

DSH – Double Size Holes
Et hulmønster med varierende hulstørrelser, der forbedrer spilbarheden uden for sweetspottet og sikrer bedre respons ved skæve træf.

HES-Carbon
Oxdogs mest reaktive carbon, der omsætter din egen energi til maksimal power og samtidig øger battets stivhed og holdbarhed.

Vibradamp
Fire silikoneindsatser under grebet, som reducerer vibrationer markant og giver en mere komfortabel og skånsom spilleoplevelse.

RBS – Racket Balance System
Et 8 grams lod i grebsenden, som du kan skrue af for at tilpasse vægtfordelingen præcist efter din spillestil, enten mere neutral eller endnu mere hovedlet.

  • mærke: Oxdog
  • Farve Sort
  • Ramme Carbon
  • Køn/alder Unisex
  • Niveau Øvet
  • Balance Head heavy
  • Battype Power
  • Hovedform Diamant
  • Vægt 370

3 tips til at forlænge levetiden på dit padelbat

1. Brug en rammebeskytter

Montér en rammebeskytter på dit bat for at minimere skader fra kontakt med banens glas eller gitter. Det er en simpel tilføjelse, som ikke ser ud af meget, men den kan forlænge battets levetid ved at beskytte mod slag og ridser.

2. Undgå ekstreme temperaturer

Opbevar dit bat ved stabil stuetemperatur. Både for høje og for lave temperaturer kan over tid svække skummet i battets kerne og forringe ydeevnen. Undgå derfor at lade battet ligge i fx. et koldt bagagerum i bilen eller tæt på en varm radiator.

3. Beskyt dit bat under transport

Opbevar dit bat i en taske eller et cover for at beskytte det mod ridser, snavs og stød. Dette er især vigtigt under transport eller opbevaring mellem kampe, da korrekt opbevaring reducerer slitage.

3 tips til at få mest muligt ud af dit padelbat

1. Vælg det rette bat til dit niveau og spillestil

Vælg et bat, der passer til dit niveau og spillestil. Nye spillere kan have fordel af et bat med en blødere slagflade og et stort sweetspot, mens øvede spillere ofte foretrækker en mere hård opbygning med fokus på elementer som præcision eller slagkraft.

2. Skift overgrip regelmæssigt

Ved jævnligt at udskifte dit overgrip sikrer du et friskt greb og øget komfort og kontrol. Et slidt greb kan føre til, at battet glider i hånden og belaster håndled og underarm under spil.

3. Opgradér dit bat, når det tiden er inde

Med tiden mister skummet i battets kerne sin elasticitet og ydeevne. Det betyder, at du ikke får samme gode respons i dine slag. Hvis du har brugt det samme bat i flere sæsoner eller mærker en tilbagegang i battets egenskaber, er det tegn på, at det er tid til at investere i et nyt.

Se komplette oplysninger