Gå til indhold
Velkommen til Padellife - din padelekspert!
Velkommen til Padellife - din padelekspert!
Guide til valg af padelsko

Guide til valg af padelsko

Padel skal spilles i padelsko, men hvorfor egentlig? Padelspillets natur sender dig rundt på banen med mange retningsskift og dynamiske bevægelser. De eksplosive sprints, sideværts bevægelser og hop er krævende bevægelser for kroppen, og derfor har du brug for de bedst mulige padelsko til at yde støtte, samt at forebygge skader.

I denne guide gennemgår vi, hvad du skal være opmærksom på i dit valg af sko til padel. Vi vejleder dig i de bedste sko til forskellige typer underlag på padelbanen, så du får den rigtige støtte og stødabsorbering. Og du kan også blive klogere på, om du kan spille padel i dine tennissko eller i løbesko samt hvor længe en padelsko holder.

God læselyst!

Vælg en sko der passer til padelbanens underlag

Når du skal vælge den optimale sko, er det vigtigt, at skoen er designet til spil på padelbanens underlag. Det kan nemlig variere fra center til center, og passer især skoens undersål ikke til underlaget, risikerer du at stå dårligere fast og derved bevæge dig mindre effektivt og i værste fald få skader. Herhjemme spilles padel spilles primært på to forskellige typer af kunstgræs:

1) Kunstgræs med sand på toppen

Nogen vil også kalde denne type bane for ”første generation af europæiske padelbaner”, og er det klart mest almindelige underlag på baner opført før mondo-græsset blev indført som spilleunderlag. Underlaget på disse baner er kendetegnet ved, at sandet ligger synligt på toppen af underlaget. 

2) Mondo-græs med sand liggende nede i selve græsmåtten

Mondo-underlaget har siden 2018 været det foretrukne underlag på World Padel Tour og er derfor også blevet det foretrukne valg hos padelhaller og -anlæg, som er opført herefter. Da langt de fleste danske padelanlæg er opført efter 2018, betyder det, at en overvejende del af padelbaner i Danmark har mondo-underlag.

Tilsammen kræver bevægelsesmønstret og underlaget på padelbanen, at skoene kan modstå en del slitage og belastning. Kunstgræs vil generelt have effekt som sandpapir, og derfor kan man sagtens slide et par uegnede sko op på kun få timer. Mønsteret på undersålen slides simpelthen ekstremt hårdt, medmindre der er tale om padelsko, som er lavet specifikt til formålet.

Slitage og greb i underlaget

Padelsko er lavet til at modstå den føromtalte slitage og samtidig give greb i banen. Tidligere var den generelle anbefaling, at man brugte tennissko med en clay-court sål til padel, da nærmest alle baner var af type 1 med kunstgræs på toppen. Siden da har padelmærkerne udviklet deciderede padelsko, som er tilpasset bedre til bevægelsesmønstret i padel. Desuden er spilleunderlaget gået mere hen mod type 2 mondo-græs, hvilket stiller andre krav til grebet i banen. For at få optimal holdbarhed og greb når man spiller på mondo-græs, er man gået mere hen mod en all-court sål, som er kendt fra tennissko, eller i nyligt udviklede mondo-såler, der vinder frem hos de padelspecifikke mærker. Se nedenstående matrix for overblik over de forskellige typer af padelsko:

Hvilken padelsko passer til hvilket underlag?

Med ovenstående in mente passer en sko med grustennis-sål (disse indeholder ofte et "CC" som forkortelse af clay court i navnet) til baner, hvor sandet ligger i toppen af underlaget. Sålen er her designet til at give dig ekstra godt greb i underlaget og sikre, at du ikke skrider i sandet. 

Spiller du padel i centre med mondo-underlag, er sko med en tilsvarende mondo-sål naturligvis ideelle, men mange har også stor gavn af sko med all-court såler (typisk forkortet "AC" i skoens navn), som du kan benytte på begge typer underlag. 

Stødabsorbering og støtte

Et andet centralt aspekt i valget af sko er, at du både har god støtte og stødabsorbering. Når man snakker stødabsorbering i padelsko, så er der ofte tale om en balancegang mellem hvor let en sko man kan få, kontra hvor meget stødabsorbering man ønsker. De fleste sko, som er lavet specielt til padel, er letheden prioriteret, og dette er ofte på bekostning af en smule stødabsorbering. Omvendt findes der også sko (oftest blandt tennismodellerne), som er lavet med fokus på stødabsorbering.

Generelt set er det meget vigtigt at vælge sko ud fra fysiske forudsætninger og behov, når man skal finde den rette padelsko. Hvis du er solidt bygget, er det ofte anbefalelsesværdigt med en sko, der har meget stødabsorbering og er stærk i hælen, så den reducerer belastningen på knæ, ankler og ryg.  Konsekvensen af at vælge en forkert padelsko kan i værste tilfælde være, at man bliver skadet, og derfor anbefaler vi, at man søger rådgivning, hvis man er tvivl.

Skoens pasform

Udover skoens egenskaber er pasformen essentiel. Det er vigtigt, at skoen sidder godt til, så du ikke risikerer at vride om. I padel har du mange sideværts bevægelser og retningsskift, hvorfor skoen vil give sig i bredden. En tommelfingerregel er, at hvis du vakler mellem to forskellige størrelser, er det ofte den mindste størrelse, du vil få størst gavn af på sigt, da den typisk vil sidde bedre end den større størrelse, når du har spillet den til. 

Skoens stivhed

Padelsko er stivere end mange sportssko, da de skal give dig den nødvendige støtte i ikke mindst de sideværts bevægelser, som er essentielt i padel. Padelskoen skal samtidig holde din fod på plads og sikre, at du ikke skrider i den. 

Der findes også blødere og mere komfortable padelsko. Denne type sko kan være gode alternativer for dig, der bøvler med blå tånegle eller vabler og derfor foretrækker en sko, der er lidt mere fleksibel. 

Sko til herrer, damer og juniorer 

De fleste mærker udbyder padelsko i unisex-, dame- og juniorsko. Forskellen er oftest blot, hvor størrelsen går fra og til, samt en lille smule omkring pasform. Dameskoene er oftest lidt smallere i pasformen, og vi anbefaler, at man som hovedregel vælger den sko, der sidder bedst, hvilket betyder, at nogen damer eksempelvis vælger en unisex-model, hvis de har en bred fod.

Kan man spille padel i en tennissko?

Udvalget af sko til padel består i dag af både tennis- og padelsko. Sko udviklet specifikt til padel har for alvor gjort sit indtog i løbet af de seneste år, men dette betyder ikke, at tennissko i forlængelse af forrige afsnit ikke kan være den rigtige sko for dig. Her spiller banens underlag som nævnt en væsentlig rolle, da det er afgørende at stå ordentligt fast på banen. Så spiller du på baner med sand i toppen af underlaget, kan en sko fra grustennis sagtens være ideelt for dig, ligesom sko med all-court såler kan være et godt valg til baner med mondo-underlag. 

Forskellen mellem padel- og tennissko

Foruden sålen adskiller tennis- og padelsko sig ved, at tennisskoen ofte er en smule stivere og dermed lidt mere stabil overfor vrid, mens padelskoen ofte er en smule mere fleksibel og dermed giver bedre forudsætninger for hurtige retningsskift. 

Kan jeg spille padel i en løbesko?

Vi vil klart fraråde dig at spille padel i løbesko. Løbesko er designet til, at du løber lige ud i lange distancer. Du har ofte god plads ude ved forfoden, og sålen giver dig ikke noget godt greb i padelbanens underlag. For mange er det sjovere og mere interessant at købe et nyt padelbat, men betydningen af en god sko til padel skal ikke undervurderes. En god sko bidrager til at give dig en bedre bevægelse på banen og at reducere risikoen for skader. Hvis du spiller padel i en løbesko, øger du risikoen for at vride om eller skride på padelbanen. 

Hvad koster en god padelsko?

Når du skal vælge sko til padel er det vigtigt at overveje, hvor ambitiøst du ønsker at gå ind i sporten. Generelt set følges pris og kvalitet ad, hvilket betyder, at du ikke kan forvente at få de bedste egenskaber og god holdbarhed uanset prisen. Er du begynder eller let øvet, og forventer du ikke at spille mere end 1-2 gange om ugen, så kan du sagtens klare dig med et par sko i prislejet fra 599-799 kr. Er du mere ambitiøs og forventer at spille 2 gange om ugen eller mere? Så kan det være, du skal op i 899 kr. og opefter for at finde de ønskede egenskaber og holdbarhed. 

Hvor længe holder en padelsko?

Du skal være forberedt på, at du slider dine sko ret hårdt i padel. Dels har du mange sidelæns bevægelser, afsæt og hurtige retningsskift, og dels slider banens underlag også sålerne. Det er individuelt, hvor længe en padelsko holder, men generelt holder en god sko omkring en sæsons tid ved spil 2-3 gange om ugen. Mærk eventuelt efter i hælen af og til: Hvis den er blevet helt hård, er det tegn på, at stødabsorberingen er trådt ud, og det er på tide, at erhverve sig et nyt par.

Et godt tip er, at du altid lader dine padelsko tørre, inden du spiller i dem igen. Spiller du i halvvåde sko, øges sliddet af dem markant og holdbarheden reduceres.  

Hvordan undgår jeg, at mine padelsko lugter?

Lad dine padelsko tørre helt efter brug, så du ikke spiller i våde sko. At spille padel i våde sko kan forkorte skoenes levetid, og de kommer nemmere til at lugte grundet bakterier. Hvis du vil forebygge lugtgener i dine padelsko, kan vi anbefale SmellWell's indlæg

Hvilken type padelsko passer til min spilletype?

Herunder får du 3 eksempler på padelsko, som vi anbefaler baseret på din spillertype.

Babolat Jet Premura 2 padelsko

Til den hurtige og bevægelige spiller kan vi anbefale Babolat Jet Premura 2, som er decideret padelsko med en specialudviklet sål, der er udviklet til mondo-græs. Skoen har kevlar forstærkning rundt i snuden og er dermed ekstra stærk og meget let. Desuden kommer skoen med en karakteristisk fleksibel forfod, som kommer dig til gode på komfort og i retningsskift.

NOX AT10 Luxury padelsko

NOX har i samarbejde med deres højt profilerede sponsorspiller Agustin Tapia udviklet padelskoen AT10 Luxury, som fås i luxury udgave og i almindelig udgave. Forskellen mellem de to ligger i at luxury-udgaven kommer med sock-systemet omkring anklen, mens den almindelige model kommer med standard pløs. Skoen kommer med en ganske allround sål, som egner sig godt til både mondo-græs og almindeligt kunstgræs med sand på toppen. Herudover har skoen en god stødabsorbering og god stabilitet.

Mizuno Wave Exceed Tour 5 (AC)

Hvis du søger god stabilitet, stødabsorbering og godt greb i banen, så er Mizuno Wave Exceed Tour 5 (AC) helt sikkert noget for dig. Skoen er lavet til både tennis og padel og har en stærk allcourt sål, der giver et sublimt greb i banen. Skoen er derfor optimal til brug på padelbaner med mondo-underlag.

Opsummering: Sådan vælger du din padelsko

Det er vigtigt at vælge en sko til padel, som passer til dine behov og ønsker. Først og fremmest er det værd at overveje hvilken type underlag, du oftest spiller på. Måske spiller du så meget, at det giver mening at have en sko til både kunstgræs med sand på toppen og mondo-græs. Ligeledes er det vigtigt med støtte og stødabsorbering – her bør du vælge, hvad der komplimenterer dig og dine behov. Pasformen er afgørende for komforten, så det er vigtigt, du synes, at skoen sidder godt.

Ofte kan det være en god idé at prøve skoen på, inden du køber den. Køber du skoen online, er det vigtigt, at du kender din størrelse i det mærke, du køber skoen i, da en størrelse 43 i ét mærke ikke nødvendigvis har samme størrelse som en str. 43 i et andet mærke. Slutteligt er det vigtigt at tænke over, hvor god en sko du har behov for – pris og kvalitet følges ad.

Vi har de bedste sko fra alle de store mærker som bl.a. Adidas, Mizuno og K-Swiss. Du finder vores udvalg af padelsko her.

Forrige artikel Guide til padelbolde
Næste artikel Guide til valg af padelbat
-- subify Snippet Start -->