Kollektion: Stiga 2027 Padelbat (8)
Stiga 2027 padelbat er anden generation af Cybershape-serien. Den sekskantede form med det store sweetspot er bevaret, mens konstruktionen er finjusteret ud fra feedback fra spillere. Her finder du Stigas 2027-modeller samlet, fra lette bat til juniorer og nye spillere til stive bat til erfarne offensive spillere. Vil du sammenligne med andre mærker, kan du se alle vores 2027 padelbat.
Filtrer Filtrer
8
Hvad er nyt i Cybershape Gen 2?
Anden generation bygger på erfaringer fra spillere, der har brugt Cybershape på banen. Hjørnerne er rundere, overgangene blødere, og de mest udsatte områder er forstærket, så battet bliver mere robust. Halsen er designet om, så den giver bedre ergonomi og bedre plads, når du slår med to hænder.
Grundprincippet er det samme: Cybershape-formen giver et sweetspot, der er 20 % større end på traditionelle runde bat. Det sidder højt på battet, hvor mange af de offensive slag træffer bolden, og giver dig en god fejlmargin, når du ikke når helt på plads til slaget.
Tre slagflader til tre typer spillere
Stiga 2027-serien er bygget op om tre slagflader. Det er det første, du skal se på, når du vælger.
1.3K: Let at komme i gang med
1.3K Carbon Fusion kombinerer kulfiber og glasfiber og giver et blødt boldtræf. Platformen henvender sig til juniorer og spillere, der er ved at udvikle deres spillestil. Den findes både som en meget let juniormodel og som en model med kulfiberramme til voksne spillere, der vil have en livlig respons, når de begynder at spille offensivt.
3K: Til øvede spillere
3K Carbon giver et stabilt boldtræf med tydelig feedback. Standardmodellen er stiv og bygget til at skabe acceleration, så du kan holde bolden i spil og slå til, når chancen kommer. LW-modellen er lettere at have i hånden og skåner håndled, albue og skulder. Den passer til dig, der prioriterer timing og et bat, der er let at få hurtigt i position.
18K: Fra kontrolbat til kompromisløs offensiv
18K Carbon Duplex består af tætvævede kulfibre og bruges i Stigas mest avancerede bat. Her spænder serien bredest: fra et kontrolbat med blød kerne, der hjælper dig med at holde fejlprocenten nede og være svær at lave point mod, over en LW-model, der er hurtig at reagere med ved nettet, til hårde modeller med høj balance eller ekstra hård kerne til erfarne offensive spillere.
Sådan vælger du dit Stiga 2027 padelbat
Start med slagfladen, og vælg derefter vægt og hårdhed. Er du ny i padel eller junior, er 1.3K det naturlige sted at begynde. Spiller du på et øvet niveau og vil kunne vende duellen fra defensiv til offensiv, er 3K et godt bud. 18K henvender sig til erfarne spillere, hvor valget mellem blød kerne, lav vægt og hård konstruktion afgør, om battet lægger op til kontrol, hurtige reaktioner ved nettet eller slagkraft.
LW-modellerne er værd at kigge på, hvis du vil skåne armen eller spiller meget ved nettet. De hårdeste modeller giver en kontant respons, men stiller også krav til teknik og timing, så de passer bedst, hvis du træffer bolden konsistent i sweetspot. I vores guide til valg af padelbat kan du læse, hvad vægt, balance og kerne betyder for din spillestil.
Stiga 2027 padelbat hos Padellife
Du finder alle vores Stiga padelbat her, også fra tidligere årgange. Vil du sammenligne med sidste års modeller, kan du se Stiga 2026 padelbat, og i hele vores udvalg af padelbat finder du alle mærker og årgange. Er du i tvivl om, hvilket bat du skal vælge, kan du kontakte os eller kigge forbi butikken på Åboulevard 15 på Frederiksberg og få personlig rådgivning.
FAQ om Stiga 2027 padelbat
Hvilket Stiga 2027 padelbat passer til en junior eller ny spiller?
Se på 1.3K-platformen. Slagfladen giver et blødt boldtræf, og den letteste model er udviklet specifikt til juniorer og yngre spillere, så battet er let at få i position og skåner håndled og albue.
Hvad betyder LW?
LW står for lightweight. LW-modellerne er lettere end standardmodellerne på samme platform. Det gør dem nemmere at få hurtigt i position, især i de hurtige dueller ved nettet, og den lave vægt skåner armen.
Hvilke Stiga 2027 padelbat er mest offensive?
De hårde 18K-modeller. Modellen med høj balance giver tyngde i de offensive slag, mens modellen med ekstra hård kerne er den mest kompromisløse i serien. Den giver den mest direkte respons, men kræver også mest af din teknik.
Kan jeg slå med to hænder med et Stiga Cybershape Gen 2?
Ja. Halsen er designet om i Gen 2, så der er bedre plads til tohåndsgreb og en bedre ergonomi.







