Babolat Air Vertuo 2023 Padelbat
Ideelt bat til begyndere eller let øvede spillere, der prioriterer en lav vægt og en god kombination af slagkraft og kontrol! Babolat Air Vertuo 20...
Se alle detaljerHer finder du vores udvalg af padelbat i Babolats Vertuo-serie, der består af 3 forskellige modeller: Counter, Air og Technical. Du kan fordybe dig meget mere i Vertuo-battene herunder, hvor vi har samlet yderligere information om den populære serie fra Babolat.
Ideelt bat til begyndere eller let øvede spillere, der prioriterer en lav vægt og en god kombination af slagkraft og kontrol! Babolat Air Vertuo 20...
Se alle detaljerPerfekt begynderbat til dig, der ønsker kontrol og komfort! Babolat Counter Vertuo 2023 padelbattet er tilgivende over for slag, der ikke sidder li...
Se alle detaljerBabolat Technical Vertuo Juan Lebron 2024 er det ideelle padelbat til den lettere øvet spiller, der vil have ekstra slagkraft og et stort sweetspot...
Se alle detaljerBabolat Technical Vertuo 2023 er designet til at give den angrebsivrige padelspiller masser af slagkraft uden brug af unødvendige kræfter. Det henv...
Se alle detaljerBabolat Technical Vertuo Juan Lebron 2025 er et powerbat produceret til den lettere øvet spiller, der vil have stor kraft i slaget kombineret med e...
Se alle detaljerVertuo-padelbattene er Babolats serie til lettere øvede spillere. I forhold til Babolats to andre serier, Veron og Viper, er Vertuo den mest fleksible. Vertuo-battene er ideelle til spilleren, der søger den perfekte balance mellem manøvredygtighed, slagkraft og et let spilbart bat, som ikke belaster kroppen mere end nødvendigt.
Vertuo-serien består af:
Counter Vertuo er det mest oplagte bat i Vertuo-serien for den kontrollerede spiller, der vender forsvar til angreb. Battet kan eksempelvis understøtte sikkerheden i dine grundslag, og med Counter Vertuos store slagfelt er du sikret et godt padelbat til de defensive situationer, men hvor du også kan sætte fart i bolden og slå dig fri, når muligheden opstår.
Air Vertuo er det letteste bat i Vertuo-serien med sine bare 345 gram. Har du brug for et hurtigt bat, hvor du nemt kan sætte fart i slaget og samtidig være hurtig i reaktionerne og i flugtningerne, er Babolat Air Vertuo skabt til dig.
Technical Vertuo er med sin diamantform og hovedtunge balance det mest powerfulde bat i Vertuo-serien. Du får overførsel af vægten i dine offensive slag, hvor du rammer bolden i toppen af battets hoved, og den angrebsivrige padelspiller får dermed et slagvåben med masser af power og samtidig også en god komfort qua den bløde kerne.
Babolat Vertuo batserien er udviklet til at gøre det let for dig at skabe slagkraft. Battets ramme er vævet af bløde fibre, og kernens elastiske "Black EVA-skum" giver bolden et lækkert rebound i slaget, så du ikke skal bruge flere kræfter end nødvendigt på at sætte fart i bolden. Den bløde konstruktion øger samtidig komforten i battet, så det er væsentlig mere tolerant end de hårde og stive bat, som de professionelle benytter sig af.
Sammenligner man Vertuo-battene med mange andre padelbat til let øvede spillere, har Babolat tilføjet et par spændende elementer. Man har implementeret 3D spin-teknologien, som indebærer teksturer i overfladen, der griber fat i bolden og tilbyder dig en forbedret kontakt. Og så har man indlejret et vibrationssystem, der reducerer belastningen for arm og håndled og dermed risikoen for at udvikle skader.
Når man som ny spiller er blevet bidt af padel, er det fristende at investere i et dyrt padelbat. For jo dyrere, jo bedre, ik'? Pris og kvalitet hænger absolut sammen, men som relativt ny i padel kan det ofte være det bedste valg at gå med et bat, der er fremstillet til netop let øvede spillere. Årsagen til denne anbefaling er, at de dyreste padelbat ofte er hårdere og har en højere koncentration af carbon i rammen, hvilket gør battets slagfelt mindre og tilsvarende straffen hårdere, hvis du ikke rammer bolden i battets sweetspot. Det gør de dyre topbat sværere at spille med, og du udvikler lettere overbelastningsskader.
Med Babolat Vertuo får du bat i blødere materialer og med en højere tolerance og komfort. Det vil gøre spiloplevelsen bedre for både nye og lettere øvede spillere. Babolat har desuden tilføjet flere af deres bedste teknologier i Vertuo-serien for at mindske risikoen for at udvikle skader som tennisalbue, som mange padelspillere døjer med. Du kan i øvrigt se hele vores udvalg af Babolat padelbat her.
Som padelspiller går en pæn del af udgifterne til sporten til baneleje rundt omkring i padelcentrene. Hertil kommer jævnligt køb af nye padelbolde, og hvis man også vil have padeltræning, løber det hurtigt op. Derfor er en konkurrencedygtig pris på et padelbat også et vigtigt parameter for mange spillere. Med et Babolat Vertuo padelbat får du meget bat for pengene, og selvom Vertuo er tiltænkt let øvede spillere, kan du få masser ud af Vertuo-serien et godt stykke inde i din udvikling som padelspiller. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at Babolat Vertuo-battene kun koster ca. 1/3 af de dyreste padelbat.
Ved spil 1-2 gange om ugen holder et padelbat i ca. 1 år. Denne vurdering er naturligvis forbundet med variationer både den ene og den anden vej, og det skal understreges, at der ikke findes et endegyldigt svar på spørgsmålet. Holdbarheden på padelbat kommer blandt andet an på, hvordan det bliver behandlet, herunder hvor hårdt man generelt slår til bolden, om battet har været i kontakt med glasvæg, gitter eller evt. medspillerens bat samt hvordan battet generelt opbevares.
Når vi snakker holdbarhed på bat, er det også værd at nævne, at padel bat både kan have synlige og usynlige skader. Det er ikke derfor ikke tilstrækkeligt blot at kigge efter synlige skader som eksempelvis en revne i battet, eller at håndtaget er løst og på vej til at knække. Over tid slides battets ramme og skum i kernen, hvilket kan være svært at se. Denne form for usynlig slitage bør også indgå i en vurdering af battets tilstand.
Hvis dit bat har fået en decideret revne i rammen, er det på tide at skifte det ud. Selvom du stadig kan slå til bolden, får du en meget uensartet feedback fra battet, og revnen vil kun blive større. Skummet i battets indre bliver også slidt over tid, og når det sker, bliver det væsentligt mindre responsivt. Som følge heraf mister battet en del af sine oprindelige spilegenskaber.
Nogle padelspillere er ikke lige så følsomme over for, når battets spilegenskaber gradvist ændrer sig over tid, og som begynder kan det være ekstra svært at identificere, når skummet i battets kerne er blevet så udtjent, at det ikke længere er spilbart. Derfor kan det være en god idé at have et padelbats generelle holdbarhed i baghovedet, og så vurdere løbende, om det er tid til at købe et nyt padelbat. Er du startet til padel, og har du efterhånden spillet i et år, er det også meget muligt, at du er klar til et nyt padelbat med andre spilegenskaber.