Kollektion: Babolat damebat (4)

Er du på jagt efter damebat til padel? Så bør du se nærmere på Babolats padelbat designet specielt til den kvindelige padelspiller. Med et padelbat udviklet specielt til damer, kan du se frem til en lavere vægt, et tyndere håndtag og et lækkert design. Se vores udvalg af Babolat damebat her på siden.

Pris
949 kr. 1.199 kr.
kr.
Mærke
Mærke
Køn/alder
Køn/alder
Battype
Battype
Hovedform
Hovedform
Vægt
Vægt
Farve
Farve
Niveau
Niveau
Filtrer Filtrer
Fjern alle
Pris
949 kr. 1.199 kr.
kr.
kr.
Mærke
Køn/alder
Battype
Hovedform
Vægt
Farve
Niveau

4

Babolat padelbat til damer

Som en naturlig forlængelse af deres i forvejen velassorterede sortiment har Babolat præsenteret en decideret serie af padelbat til damer: Dyna og Stima. Dermed udvider Babolat deres udvalg af dame-padelbat fra Revenge Woman og Defiance Woman til nu at omfatte endnu flere muligheder. Er du på udkig efter de bedste damebat til padel, er Babolat leveringsdygtige i nogle virkelig attraktive modeller.

Ligesom diverse padelcentre oplever Babolat en markant stigning i antallet af kvindelige padelspillere, og derfor er det i følge brandet selv kun naturligt at udvikle en serie af padelbat designet til den kvindelige atlets livsstil og værdier, hvor glæden ved padel går hånd i hånd med fitness, holdånd and inklusion.

Hvad er forskellen mellem Babolats damebat og deres unisexbat?

Padelbat til de kvindelige padelspillere adskiller sig fra unisex-battene ved at være lettere og også ofte have en tyndere ramme og et tyndere håndtag. Man ser stadig mange piger spille med de samme padelbat som mændene, men flere og flere damespillere foretrækker den hurtighed, som de lettere damebat tilbyder, ligesom de tyndere håndtag også tiltaler mange.

Hvorfor vælge et padelbat til damer?

Udover den større manøvredygtighed med et lettere bat og et tyndere greb, ser vi også flere padelpiger søge efter padelbat, der skåner håndleddet mest muligt. Her kan det være en fordel at gå med et af Babolats bat til damer på grund af vægten på ca. 335 gram og, på nogle af modellerne, en hovedlet vægtbalance. Det reducerer belastningen på håndleddet, hvilket kan være tiltrængt, hvis man tidligere har spillet med et padelbat, der enten er for tungt eller har været hovedtungt balanceret. Netop en hovedtung balance kan gøre battet langsommere at reagere med i volley-spillet, hvorfor nogle damespillere og også visse herrer anser de lette dame-versioner som det bedste padelbat for dem. Dermed kan et padelbat til damer også have en skadesforebyggende effekt, da det kan dæmpe stressen på håndled og slagarm.

Babolat Dyna og Stima: Babolats topserie af damebat

Med Dyna og Stima battene har Babolat taget udviklingen af padelbat til kvinder til næste niveau. Med den nye serie tilpasser Babolat damebattene til forskellige spillestile, så uanset om du vil have et dame padelbat med kontrol eller mere power, så dækker Dyna- eller Stima-battene dit behov. Nedenfor dykker vi ned i, hvad der adskiller Babolats damebat fra unisex-modellerne.

Lavere vægt

Hvor vægten på et standard unisex padelbat ligger på ca. 365 gram, har Babolat reduceret vægten på deres dame med 30-40 gram, så de kommer helt ned omkring de 330 gram. Nedbringelsen af vægten gør det lettere at manøvrere battet, og det reducerer ligeledes belastningen for håndled og arm.

Smallere ramme

Damebattets ramme er ydermere en anelse smallere sammenlignet med standard unisex-bat. Den smallere ramme bidrager dels til reduktionen af battets samlede vægt og dels til at lette håndteringen af battet, så det eksempelvis bliver hurtigere at få i position til flugtninger.

Tyndere håndtag

Samtidig er grebet på battene tilpasset kvindehånden og er dermed lidt tyndere end unisex-battene. Bliver battets skaft for tykt at holde om, mister man noget kontrol og føling med battet, hvorfor flere damespillere foretrækker padelbat med et tyndere håndtag end det, herrerne spiller med.

Tilpasset design

I deres dame-kollektion har Babolat naturligvis også givet designet seriøse overvejelser. Farve-paletten på damebattene er således holdt i lyse farver, hvor pink, violet, lyseblå og hvid er gennemgående på den sorte baggrundsfarve på battene.

Teknologi

Endelig er Babolats topserie af damebat til padel fremstillet med Micro Perf-teknologien, som indebærer små perforeringer i battets overflade. De bidrager dels til at reducere battets vægt, og dels til at forstørre sweetspottet. Det større sweetspot sikrer en god kontakt med bolden i et større område af battets slagflade.

Du kan i øvrigt se vores fulde udvalg af Babolat padelbat her.