Kollektion: Wilson Padelbat (7)
Wilson er et anerkendt mærke inden for ketchersport, og i de senere år har det amerikanske brand også fået stor anerkendelse i padelverdenen. Især Wilsons padelbat er blevet meget populære, og det er ikke uden grund. Wilsons bat kombinerer kvalitet, teknologi og et stilrent design, der giver gode forudsætninger på padelbanen. Brandets mest populære serier tæller Bela, Pro Staff, Defy og Endure-serien fra 2026. Se hele vores udvalg af padelbat fra Wilson her på siden.
Filtrer Filtrer
7
Populære serier af Wilson padelbat
Wilson udvikler padelbat til spillere på mange forskellige niveauer og med forskellige spillestile. Det kan være svært at finde et allround padelbat, der fungerer godt i både defensive og offensive situationer. Derfor har Wilson udviklet flere serier, som hver især er optimeret til forskellige egenskaber som power, kontrol eller en balance mellem de to. Her kan du få et overblik over nogle af de mest populære serier af Wilson padelbat.
Endure-serien af Wilson padelbat
Endure-serien er en nyhed fra Wilson i 2026 og er udviklet til spillere, der prioriterer kontrol, stabilitet og præcision i spillet. Battene har en rund hovedform og et bredt sweetspot, som gør det lettere at holde bolden i spil og styre tempoet i duellerne. Serien fås i flere varianter, herunder Pro, V1 og LS, så du kan vælge den model, der passer til dit niveau og dine præferencer for vægt, komfort og respons.
Bela-serien af Wilson padelbat
Kender du padellegenden Fernando “Bela” Belasteguín? Argentineren anses som en af de bedste padelspillere nogensinde, og Bela-serien fra Wilson er udviklet i samarbejde med ham. Samarbejdet begyndte i 2020, og Wilson Bela-battene er derfor udviklet med moderne teknologier og testet af Bela selv. Serien kendetegnes blandt andet ved sit røde og sorte design med det velkendte Wilson-logo. Battene har en diamantform og giver angrebsspilleren masser af slagkraft.
Pro Staff-serien af Wilson padelbat
Padelbat fra Wilsons Pro Staff-serie er primært udviklet til spillere, der prioriterer kontrol i deres spil. Battene har en rund hovedform, og sweetspottet er placeret længere nede i battet end i flere af Wilsons andre serier. Det giver gode muligheder for præcise slag i pressede situationer, hvor man forsøger at vende defensiv til offensiv. Desuden bidrager Braided Graphite-teknologien til at reducere vibrationer, hvilket øger komforten i slagene.
Blade-serien af Wilson padelbat
Padelbat fra Blade-serien har en dråbeformet hovedform og henvender sig til allroundspilleren, der ønsker en god balance mellem kontrol og power. Ligesom andre Wilson-serier som Bela og Pro Staff findes Blade-serien i flere forskellige udgaver målrettet forskellige niveauer – fra begyndere og let øvede til mere erfarne spillere samt i en letvægtsudgave.
Køb Wilson padelbat hos Padellife
Hos Padellife har vi samlet et udvalg af det bedste udstyr fra Wilson, så du kan finde det padelbat, der passer til din spillestil. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at besøge vores butik på H. C. Ørsteds Vej 39B i Frederiksberg C.






