Padel regler

Uanset om du lige er startet til padel, eller om du er garvet i sporten, kan der opstå tvivl om reglerne i padel. Derfor har vi udarbejdet denne artikel, hvor vi først giver dig en oversigt over de vigtigste padelregler, så du nemt kan komme igang. 

I anden halvdel af artiklen kan du læse det komplette regelsæt til padel fra Det Internationale Padelforbund. Vi har oversat den engelske udgave af regler for internationale padelturneringer til dansk, så du kan finde den rigtige afgørelse, uanset hvad du skulle være i tvivl om i padelreglementet. 

Reglerne i padel - det hurtige overblik til nye spillere

Som ny padelspiller skal man lige lære grundreglerne for at komme godt i gang med spillet. I det følgende giver vi dig en kort gennemgang af de vigtigste padel tennis regler, heriblandt banens mål, serven, scoresystemet, udstyret og hvordan man vinder en duel i padel.

Generelt om padel

• Padel spilles oftest som double med to spillere på begge sider af nettet.
• Sammenlignet med andre ketchersportsgrene er padel nemmere at gå til for de fleste, da padel ikke er lige så teknisk krævende (i starten i hvert fald).
• Padel er heller ikke lige så fysisk krævende, hvilket bevirker, at folk i alle aldre kan være med, og risikoen for alvorlige skader i ankel, knæ og hofter reduceres.  
• Det er en social sport med 4 spillere, hvorfor mange også bruger padel til networking, firma events og generelt som en sjov motionsform.

Padelbanen

• En padelbane måler 10 x 20 meter. En singlebane i padel måler 6 x 20 meter. 
• Banen er delt i to af et net på midten.
• Banen er omkranset af glasvægge og metalgitter, som må bruges i spillet.
• Herunder kan du se en grafik over padelbanens mål, som vi venligst har lånt fra Dansk Padel Forbund:

Hvordan tæller man point i padel?

• Scoresystemet i padel er det samme som i tennis (med mulighed for enkelte variationer). 
• Man spiller bedst af 3 sæt. Et sæt skal vindes først til 6 partier med to overskydende partier.
• Er stillingen 5-5 spilles til 7. Er stillingen 6-6, afgøres sættet med en tiebreak til 7 points. Tiebreaken skal vindes med to overskydende points.
• Pointtællingen i et parti er 0, 15, 30, 40 og parti. Ved stillingen 40-40 (deuce) har man aftalt inden kampstart, om man skal vinde med to overskydende points, eller om man spiller "lige ud", dvs. vinderen af det næste point, vinder partiet (golden point).

Hvordan server man i padel?

• Hver duel sættes i gang med en serv. Serveren har en 1. serv og en 2. serv.
• Den samme spiller server igennem hele partiet. Efter afsluttet parti går serven videre til modstanderparret.
• Serven skal være en underhåndsserv, som skal slås fra taljen eller herunder. 
• Serven skal slås diagonalt over i modstanderens servefelt, hvor den skal ramme jorden først. Den må ikke ramme gitter eller glasvæg direkte, og den må heller ikke hoppe en gang i servefeltet og ind i gitteret. Rammer bolden den hvide servelinje, er den gyldig. 

Hvor må bolden ramme i padel?

• Bolden er tabt, hvis den rammer jorden to gange på samme banehalvdel. 
• Bolden er tabt, hvis den slås direkte ind i banens vægge eller gitter.
• Bolden er tabt, hvis du rammer nettet med dit padelbat eller din krop. 
• Bolden er tabt, hvis den rammer dig på kroppen - også selvom du eller din makker efterfølgende formår at få bolden returneret.  
• Efter servereturneringen (som ikke må flugtes) må man slå til bolden enten direkte med en flugtning eller hvor bolden har hoppet én gang på jorden. 
• Bolden skal lande på modstandernes banehalvdel og ramme på banens underlag.
• Du må gerne lade bolden hoppe på sin egen banehalvdel, hvorefter den hopper tilbage fra væg eller gitter, og man returnerer den, inden bolden rammer jorden for 2. gang. 
• Du må gerne returnere bolden ved at slå den ind i glasset på din egen banehalvdel, så den flyver over på modstanderens halvdel. Du må ikke slå bolden ind i metalgitteret på din egen halvdel. 

Hvilket udstyr skal man bruge til padel?

• Hver spiller skal bruge et padelbat.
• Du kan nøjes med et rør med 3 bolde til en padelkamp.  
• Sko er ofte undervurderet. En rigtig padelsko er klart at foretrække. Undgå diverse løbesko og standard indendørs sko, da sål, støtte og stødabsorbering ikke lever op til kravene fra padel. 
• Læs evt. mere i denne guide om udstyr til padel. 
• Og find efterfølgende en padelbane nær dig.

Det fulde regelsæt i padel fra Det Internationale Padelforbund 

Hos Padellife er vi endnu ikke stødt på en dansk version af de officielle padelregler. Derfor har vi selv taget tyren ved hornene og efter bedste oversat de officielle regler i padel til dansk. 

Hvis du er i tvivl om en specifik situation fra padelbanen, er det vores håb, at du finder svaret herunder i vores egen oversættelse af det fulde regelsæt for internationale turneringer fra Det Internationale Padelforbund (PadelFip), som du kan finde i den originale engelske version her.

Banen

Dimensioner

Banen er et rektangel, der er 10 meter bredt og 20 meter langt (indvendige mål) med en tolerance på 0,5%.

Dette rektangel er delt i to af et net. På hver side af og parallelt med nettet i en afstand af 6,95 m er servelinjerne. Området mellem nettet og servelinjerne er delt i to af en vinkelret linje, der kaldes den centrale servelinje. Den centrale servicelinje vil strække sig 20 cm ud over servicelinjen. Hvad angår overflade- og linjelayout, skal de to banehalvdele være fuldstændig symmetriske. Alle linjer skal have en bredde på 5 cm. Linjernes farve skal helst være hvid eller sort, så de står i bedre kontrast til farven på gulvets overflade.

Minimumshøjden på hele banen er 6 meter. Og der må ikke være elementer (f.eks. spotlights), der blokerer dette område. Med hensyn til nye faciliteter
foreslås det, at den frie minimumshøjde skal være 8 meter over hele banen, uden nogen elementer, der blokerer dette område.

Net

1. Nettet skal være 10 meter langt og 0,88 meter højt på midten, stigende til 0,92 meter i enderne, med en maksimal tolerance på 0,005
meter.
2. Nettet er ophængt i et metalkabel med en maksimal diameter på 0,01 meter; Enderne er fastgjort til to laterale stolper med en maksimal højde på 1,05 meter. Eller til en del af banestrukturen, som tillader korrekt ophængning og spænding.
3. Mekanismen, der bruges til at give kablet spænding i nettet, skal være designet på en sådan måde, at det ikke kan løsne sig uventet eller udgøre en risiko for spillerne.
4. Den ydre side af netstolperne skal falde sammen med banens laterale grænser (åbning, indgang eller metalhegn). De kan være
cirkulære eller firkantede, men skal have afrundede kanter.
5. Nettet skal afsluttes med en hvid strimmel, der måler mellem 5,0 og 6,3 cm, når det er på plads, med spændingskablet under det. Denne overflade kan bruges til reklame, og en ekstra strimmel op til en bredde på 9,00 cm kan også tilføjes.
6. Nettet skal være strakt helt ud, så det udfylder rummet mellem de to netstolper og banens overflade.
mellem nettets yderpunkter og stolperne. Det må dog ikke være spændt.
7. Nettets masker skal være lavet af syntetiske fibre og vævet tilstrækkeligt smalt til, at bolden ikke kan passere igennem det. 

Omkransning

Banen skal være helt lukket. Enderne målt indefra skal være 10 meter lange og den indvendige længde af siderne 20 meter lang.

Alle områder med sammenføjninger skal være konstrueret med materialer, der tillader et ensartet opspring af bolden. I områder med metalhegn, hvor opspringet ikke er ensartet skal det konstrueres på følgende måde:

Ender

En totalhøjde på 4 meter, hvoraf de første 3 m er væg, der kan være af ethvert gennemsigtigt eller fast materiale (krystal, mursten osv.), men som skal opfylde kravene i afsnittet "Sider" for vægge og det sidste metalhegn på 1 meter.

Sider

Reglerne tillader fire variationer af siderne af banens omkransning:

Variant 1: Består af aftrappede vægområder i begge ender, det første trin 3 meter højt x 2 meter langt og det andet trin 2 meter højt x 2 meter langt. Områder med metalhegn fuldender indhegningen på op til 3 meter i midten 6 meter og op til 4 meter i begge ender.

Variant 2: Består af aftrappede vægområder i begge ender, det første lag 3 meter højt x 2 meter langt og det andet lag 2 meter højt x 2 meter langt. Områder med metalhegn fuldender indhegningen på op til 4 meter i længden. De angivne dimensioner er fra indersiden af banen.

Variant 3, krystal: Består af et vægområde ved begge endezoner, 3 meter højt og 4 meter langt, uden trin. Metalgitterområder fuldender indhegningen op til 4 meter i højden ved de yderste 2 meter.

Variant 4, krystal: Består af et vægområde ved begge endezoner, 3 meter højt og 4 meter langt, uden trin. Metalgitterområder på op til 4 meter i højden fuldender resten af indhegningen.

Alle mål er fra indersiden af banen.

Metalhegnet placeres altid på linje med den indvendige side af væggen. I tilfælde af at metalhegnet er fastgjort til rammen, skal den øverste del
være fri for elementer, der ikke er en del af den metalliske struktur (dvs.: kabler, elektriske bokse, lysenheder osv.).

Væggene kan være lavet af ethvert gennemsigtigt eller uigennemsigtigt materiale (glas, mursten osv.), men altid med den korrekte konsistens og som
sikrer et ensartet opspring af bolden. Uanset materialet skal det have en ensartet overflade, som er hård og fuldstændig glat, og
som tillader kropskontakt eller glidende bolde. Farven på uigennemsigtige vægge skal være af én, ensartet farve og helst af grøn, blå eller
terrakottafarve, og klart anderledes end gulvets overfladefarve. Det vil være tilladt at trykke eller male logoer, men ikke mere end ét på en
enkelt væg og med dimensioner og farver, der ikke forstyrrer spillernes syn.

Glasbaner skal overholde standarderne for hærdet glas/pladeglas:
- Den Europæiske Union: EN 12150-1.
- Andre lande: Bør konsultere deres egne standarder 

Metalhegnet skal bestå af romber eller firkanter, der blot er snoet eller loddet, men altid med diagonale huller, som ikke er mindre end 5 cm og ikke større end 7,08 cm. Den anbefalede trådtykkelse er mellem 1,6 mm og 3 mm med et maksimum på 4 mm og en spænding, der gør det muligt for bolden at hoppe ud fra den.

Hvis der bruges et loddet hegn, skal alle loddepunkter være beskyttet på begge sider for at sikre mod snit eller ridser. Hvis det loddede hegn ikke er sammenflettet, skal det være i firkanter, og ikke i romber. De parallelle metaltråde skal være på indersiden og de lodrette tråde på ydersiden.

Hvis hegnet blot er drejet, skal drejemekanismen være på ydersiden af banen og praktisk beskyttet. Sammenføjningerne eller sømmene må ikke have skarpe eller spidse kanter.

Begge typer metalhegn skal danne en plan og lodret overflade og skal sikre, at ovenstående egenskaber altid opretholdes.

Hvis det skønnes nødvendigt at øge højden på metalhegnet ud over de fastsatte grænser (variant 1 og 2) for at undgå, at bolden forlader banen: En hvid metalstrimmel bør placeres på enten 3 m eller 4 m for tydeligt at skelne mellem et gyldigt og et ikke-gyldigt punkt under kampen. Hvis bolden rammer den hvide
metalstrimmel, betragtes den som ude.

Underlag

1. Overfladen på banen skal være og kan være lavet af porøs beton eller cement, syntetisk materiale eller kunstgræs, forudsat at den tillader et regelmæssigt opspring af bolden og undgår ophobning af vand.

2. Tilladte og foretrukne farver på banens underlag er grøn, blå eller terracotta, samt forskellige lignende toner af disse. Det skal være én farve og den skal være ensartet over hele overfladen, og tydeligt forskellig fra de andre farver på banen inkl. væggenes overfladefarve.

3. En sort farve på overfladen kan kun accepteres til indendørs faciliteter.

4. Overfladeniveauet skal være sådan, at forskellene i de indvendige niveauer er mindre end 3 mm målt med en regel på 3 m (dvs. i forholdet 1/1000).

5. For overflader uden dræning skal den maksimale tværgående evakueringshældning være1% fra midten mod de ydre kanter af banen.

På ikke-drænende overflader accepteres en hældning på 0 %.

6. For syntetiske og kunstige græsoverflader skal følgende krav overholdes:
- Den Europæiske Union: I overensstemmelse med UNE 41958 IN. Sportssurface
- Andre lande: Bør konsultere deres egne standarder.

Adgang

Adgangen til banen er placeret i begge sider eller kun i en af dem og skal være symmetrisk med midten. Der kan være en eller to på hver side, med eller uden en dør (se regel 16 om spil uden for banen).

På baner uden dør er adgangen installeret på gulvet i det område, der svarer til baneadgangen. Det er en slags metallisk (eller et andet materiale) bjælke eller kanal til at forstærke hele strukturen, og den er at betragte som en del af hegnets ramme for enhver reference til anvendelse af de gældende regler. I tilfælde af at der ikke er nogen elementer installeret på gulvet, vil den lodrette projektion af hegnsrammen indikere den interne banekant, uafhængigt af om der er en tegnet eller malet linje eller ej.

Adgangsdimensionerne for en padelbane skal være som følger:

- Med én adgang pr. side skal åbningen være minimum 1,05 x 2,00 meter og maksimum 2,00 x 2,20.

- Med to adgange pr. side skal åbningerne være minimum 0,72 x 2,00 m og maksimum 1,00 x 2,20 m.

NB: Offentlige installationer skal overholde adgangsstandarderne, undertrykkelsesbjælker og arkitektoniske bjælker for handicappede.

I tilfælde af eksisterende døre skal håndtagene placeres på ydersiden og må ikke stikke ud på indersiden.

Sikkerhedsområde og spil out-of-court

Til spil uden for banen skal hver side af banen have 2 adgangspunkter. Der må ikke være nogen forhindringer uden for banen inden for et område på ikke mindre end 2 meter bredt og 4 meter langt på hver side og mindst 3 meter højt.

Adgangen skal være beskyttet på alle tre sider: side- og overside samt netstolpen med et produkt, der beskytter mod kontakt med spillere (dvs.: svampet gummi, gummi, neopren osv.) med en tykkelse på mindst 2 cm. Denne beskyttelse skal være solidt fastgjort til metalstrukturen og til stolperne med tilstrækkelig fastgørelse eller velcro til at garantere effektiviteten af beskyttelsen samt for mest muligt at reducere interferensen med spillet på grund af dens projektion til banens indre rum.

Belysning

Kunstigt lys skal være ensartet og placeret på en måde, så det ikke giver synsforstyrrelser for spillerne, dommerteamet eller publikum. Lyset skal være i overensstemmelse med følgende standarder:

- Den Europæiske Union: EN 12193 "Sports facility Illumination" og have følgende minimumsbelysningsniveauer (andre lande bør konsultere deres egne standarder):

Minimumsbelysningsniveauer for udendørs baner

Nationale og internationale turneringer: 500 lux (Horisontal belysning over hele banens overflade med en ensartethed på 0,7 E min). 

Lokale turneringer, træning, skole og til brug for hobbyspillere: 200 lux (Horisontal belysning over hele banens overflade med en ensartethed på 0,5 E min).

Minimumsbelysningsniveauer for indendørs baner

Nationale og internationale turneringer: 750 lux (Horisontal belysning over hele banens overflade med en ensartethed på 0,7 E min). 

Lokale turneringer, træning, skole og til brug for hobbyspillere: 300 lux (Horisontal belysning over hele banens overflade med en ensartethed på 0,5 E min).

Lysmaster skal være placeret uden for banen. Hvis disse falder inden for sikkerhedsområdet, vil spil uden for banen ikke være tilladt.

Lysene skal have en minimumshøjde fra jorden til den nederste del af projektørerne på 6 meter. 

Med hensyn til nye faciliteter foreslås det, at de har en minimumshøjde fra jorden til den nederste del af lysprojektørerne på 8 meter, hvis de er installeret inde i banen under hensyntagen til den lodrette projektion af banens sidevægge.

Forskellige højder for belysning kan installeres for lys, der er installeret uden for banens vægge.

Til tv-udsendelser og filmoptagelser er der brug for et vertikalt belysningsniveau på mindst 1000 lux. Dette kan dog øges med objektets afstand fra kameraet.

Orientering

Anbefalingen for banens længdeakse i udendørs faciliteter er N-S, hvilket tillader en variation mellem N-NØ og N-NV.

Bolden

De bolde, der bruges til officielle konkurrencer, er dem, der er godkendt af Det Internationale Padel Forbund.

1. Bolden skal være en gummikugle med en ensartet udvendig overflade i enten hvid eller gul. Boldens diameter skal måle mellem 6,35 og 6,77 cm og dens vægt mellem 56,0 og 59,4 gram.

2. Opspringet skal være mellem 135 og 145 cm, når man lader den falde på en hård overflade fra en højde på 2,54 m.

3. Bolden skal have et indre tryk på mellem 4,6 kg og 5,2 kg pr. 2,54 kvadratcentimeter.

4. Når der spilles i en højde på mere end 500 m over havets overflade, kan der bruges en anden type bold. Disse skal være identiske med den førnævnte bortset fra i opspringet, som skal være mere end 121,92 cm og mindre end 135 cm.

Padelbattet

1. Der spilles med et bat, der er fremstillet i overensstemmelse med følgende regler.

2. Battet består af to dele: Hoved og håndtag.

3. Håndtag:

Maksimal længde: 20 cm.

Maksimal bredde (af halsen og undtaget det frie rum imellem): 50 mm.

Maksimal tykkelse: 50 mm.

4. Battets hoved:

Variabel længde. Hovedets længde plus håndtagets længde må ikke overstige 45,5 cm.

Maksimal bredde: 26 cm.

Maksimal tykkelse: 38 mm.

5. Den samlede længde af padelbattet, hoved plus håndtag, må ikke overstige 45,5 cm.

6. Når der udføres en kontrolmåling af battet, tillades en tolerance på 2,5% i tykkelsen.

7. Battets slagflade er perforeret af et ubegrænset antal cylinderformede huller, der hver måler mellem 9 og 13 mm i midten. Rundt om kanten på battets ramme i et område på ikke mere end 4 cm (målt fra kanten af rammen) kan hullerne have en større diameter eller en anden form med en variabel længde og bredde, hvis dette ikke påvirker spillets essens.

8. Begge sider af battet skal være flade, men kan være glatte eller ru.

9. Battet må ikke have genstande eller anordninger, der er klæbet til det, og som ikke specifikt bruges til at begrænse eller forhindre forringelse, vibrationer og til at fordele vægten. Som sådan skal de være rimelige i størrelse og placering. Battet må ikke forvirre eller forstyrre de andre spillere, hvorfor det ikke må have en reflekterende overflade eller lydelementer, der på nogen måde kan ændre den normale udvikling af spillet.

10. Battet skal have en ikke-elastisk snor med en maksimal længde på 35 cm fastgjort i håndtaget, som skal sættes rundt om håndleddet som beskyttelse mod ulykker. Det er obligatorisk at bruge den.

11. Battet må ikke have nogen synlig eller hørbar anordning, der kan kommunikere, advare eller give instruktioner til spilleren i løbet af kampen.

3 case eksempler ved anordninger på battet

Case 1

Under spillet kommer en spiller til at ødelægge sit bat. Kan spillet fortsætte under disse omstændigheder?

Afgørelse: Ja, medmindre sikkerhedssnoren til håndleddet er knækket, eller padelbattet er blevet farligt.

Case 2

Må spilleren bruge mere end ét bat i løbet af en kamp?

Afgørelse: Ja, men ikke under et point.

Case 3

Kan et batteri, der påvirker spilleegenskaberne, inkorporeres i battet?

Afgørelse: Nej. Et batteri er forbudt. Ligesom en solcelle eller andet lignende tilbehør betragtes de som en strømkilde.

 

Regel 1: Scoresystemet i et parti

Score, mulighed 1

1. På det første vundne point kaldes "15", på det andet vundne point "30", det tredje point "40" og det fjerde "parti". Bortset fra, hvis hvert par har vundet tre point, på hvilket tidspunkt "lige" vil blive kaldt. Det følgende point vundet "fordel", og hvis det samme par vinder det næste point, vinder de partiet. Hvis pointet tabes, vender stillingen tilbage til "lige". Og sådan fortsætter man, indtil et par har vundet vundet de to point i træk, som er nødvendige for at vinde partiet.

2. Det første par, der vinder 6 partier med mindst 2 overskydende partier, vinder sættet. I tilfælde af uafgjort (draw) efter 5 partier spilles to partier mere for at vinde med 7-5. Hvis stillingen er uafgjort efter 6 partier, vil en "tie-break" eller sudden death blive anvendt.

3. Kampen spilles bedst af tre sæt. To ud af tre sæt skal vindes for at vinde kampen.

4. I tilfælde af uafgjort med et sæt til hver, kan det tredje sæt spilles uden "tie-break". Hvis stillingen er uafgjort efter seks partier, spilles der videre indtil et ar parrene kommer foran med 2 overskydende partier. OBS: Hvis dette vælges, skal det være aftalt inden kampstart. 

Score, mulighed 2 (golden point)

1. "Ingen fordel" (også kaldet "golden point"). Serverens score er som følger:
- Intet point "nul"
- Første point "15"
- Andet point "30"
- Tredje point "40"
- Fjerde point "Parti"

2. Hvis begge par har vundet tre point og scoren dermed er "lige", spilles ét afgørende point kaldet "golden point". Det modtagende par vælger, om de vil modtage serven på højre eller venstre side af banen. Det modtagende par
kan ikke skifte position for at modtage det afgørende point. Det par, der vinder pointet, vinder partiet.

3. I mix-kampe skal den spiller, der modtager serven i det afgørende point, være af samme køn som serveren. De modtagende spillere må ikke skifte position for at modtage serven. 

 

Tiebreak

1. I en tiebreak kaldes pointene "nul", "1", "2", "3" osv.

2. Tiebreaken vindes af det par, der først vinder 7 point. Den skal afgøres med 2 overskydende points, så om nødvendigt fortsætter tiebreaken, indtil denne margin er opnået. Dvs. hvis stillingen er 7-7, spilles der til 9, hvis 8-8 spilles der til 10 osv.

3. Tiebreaken startes af den spiller, hvis tur det er til at serve i henhold til rækkefølgen i sættet. Denne spiller vil kun have én serv fra højre side af banen. De følgende to point serves af spillerne på det modsatte hold i henhold til den tidligere serverækkefølge og med start fra venstre side. Herefter server spillerne to point i træk, indtil tiebreaken er afgjort.

4. Et tiebreak sæt vil blive vundet med cifrene 7-6.

5. Det følgende sæt startes af den spiller i parret, der ikke begyndte med serven i tiebreaken.

Case eksempel 

Hvem begynder at serve i en tie-break?

Afgørelse: Den spiller, der servede først i begyndelsen af sættet. Undtagelsen til denne regel findes under omstændighederne som beskrevet i Regel 6, afsnit 10.

 

Alternative scoresystemer

Score i et sæt

a) Fire partier eller et mini-sæt:
Det par, der vinder fire partier, vinder sættet med en minimumsmargin på to partier. Hvis begge par står lige på hver fire partier, spilles der tiebreak.

b) Tiebreak for at nå en afgørelse på kampen (Til 7 points):
Hvis begge par har vundet ét sæt hver, spilles en tiebreak for at finde vinderen af kampen. Denne tiebreak er afgørende for kampen og erstatter det sidste sæt. Det første par, der vinder syv points, vinder tiebreaken og kampen. Tiebreaken går op til 7 points, men er stillingen lige, skal den afgøres med 2 overskydende points.

c) Super-tiebreak for at nå en afgørelse på kampen (Til 10 points):
Hvis begge par har vundet ét sæt hver, spilles en tiebreak for at finde vinderen af kampen. Denne tiebreak er afgørende for kampen og erstatter det sidste sæt. Det første par, der vinder ti points, vinder tiebreaken og kampen. Tiebreaken går op til 10 points, men er stillingen lige, skal den afgøres med 2 overskydende points.

Note 1:
Når en match tiebreak bruges til at erstatte det sidste sæt: Den oprindelige serverækkefølge fortsætter, men spillerne må gerne ændre rækkefølgen af serveren og modtageren.

Note 2:
Boldene bliver ikke skiftet ved starten af tiebreaken, selvom det er tid til et boldskifte.

 

Regel 2: Tider

1. Turneringsdommeren vil tildele en "walk over" (WO), tabt kamp, mod spillere, der ikke er på banen klar til at spille 10 minutter efter det officielle starttidspunkt for kampen. Undtagen i tilfælde, hvor dommeren betragter det som "force majeure".

Case eksempel

Ved planlægning af på hinanden følgende kampe: Starttidspunktet for den følgende kamp anses for at være 5 minutter efter afslutningen af den foregående kamp.

2. Der vil være en obligatorisk opvarmning på 5 minutter for spillerne.

3. I henhold til normen skal kampen være kontinuerlig, fra det øjeblik den begynder (første serv), til den slutter. Derfor må en kamp aldrig afbrydes eller forsinkes for at give en spiller mulighed for at komme sig, modtage instruktioner eller råd.

4. Der må højst gå 20 sekunder mellem hvert point.

5. Der gives maksimalt 90 sekunder til at skifte side. Efter det første parti i hvert sæt og under en tiebreak spilles der kontinuerligt uden en pause.

6. Der gives en maksimal hvileperiode på 120 sekunder i slutningen af hvert sæt.

7. Den førnævnte hviletid starter fra det øjeblik, hvor et point afsluttes, indtil det følgende point startes med en serv.

8. Hvis en spillers tøj, sko eller udstyr på grund af uforudsete omstændigheder skal udskiftes, gives der en ekstra tidsperiode (inden for rimelighedens grænser), hvor spilleren får lov til at løse problemet.

9. Der kan komme en meddelelse før kampen, der tillader et begrænset antal toiletbesøg eller mulighed for at skifte tøj.

10. Der gives 20 sekunder til sideskift i en tie break.

11. Hvis en kamp må afbrydes på grund af regn, manglende lys, uheld eller lignende, har spillerne ret til opvarmning, når kampen genoptages. i henhold til følgende:
a) op til 5 minutters afbrydelse: Ingen opvarmning.
b) 5 til 20 minutters afbrydelse: 3 minutters opvarmning.
c) over 20 minutters afbrydelse: 5 minutters opvarmning

12. Kampen begynder præcis, hvor den sluttede, før den blev afbrudt med hensyn til: spillet, score, spiller til at serve, samme side på banen og samme rækkefølge for serv og returnering.

13. Hvis afbrydelsen skyldes mangel på lys, skal kampen stoppes ved et lige antal partier i det igangværende sæt, så når kampen genoptages, er begge par på samme side, som de var på, da spillet blev stoppet.

14. I tilfælde af skade eller en medicinsk tilstand, der kan behandles, vil spilleren blive tildelt en 3-minutters pause til behandling, som kan gentages i de følgende to sideskift, dog inden for den ordinære tidsramme. Hvis skaden opstår under sideskiftet, kan spilleren modtage lægehjælp i de førnævnte 3 minutter og kan gentage processen under de følgende to sideskift, dog inden for den ordinære tidsramme.

15. Lægehjælp må kun gives én gang til hver enkelt spiller, og den må ikke overdrages til spillerens makker.

16. I tilfælde af en ulykke som et indirekte resultat af spillet, men som påvirker en af spillerne, kan turneringsdommeren efter eget skøn give en tidsperiode til behandling, dog max. 15 minutter.

17. Hvis en spiller har et blødende sår, vil vedkommende ikke kunne fortsætte kampen.

Case eksempel 1

Hvis der opstår en indirekte skade eller ulykke hos en spiller, der som følge heraf har brug for lægehjælp, tæller dette så som en af de ordinære tider til lægehjælp?

Afgørelse: Nej, det gør det ikke.

Case eksempel 2

Hvor meget hviletid eller afbrydelse må der være mellem første og anden serv?

Afgørelse: Ingen, spillet skal være kontinuerligt.

Regel 3: Spillernes position

1. Hvert par står på hver sin side af nettet på banen. Den spiller, der server (serveren), sætter bolden i spil, og spilleren diagonalt foran denne spiller (modtageren) modtager serven.

2. Spilleren, der modtager, må være på en hvilken som helst del af sin side af banen, og det samme kan servemodtagerens partner og serverens partner.

Case eksempel 1

Må en spiller være uden for banen under serven?

Afgørelse: Nej.

Case eksempel 2

Må en af de to spillere monopolisere hele spillet?

Afgørelse: Ja, hvis spilleren bliver på sin bane. Men alle spillere skal serve og modtage efter reglerne, når det er deres tur.

Regel 4: Valg af side og serv

1. Valget af ender eller sider, hvem der server først, og hvem der modtager, skal afgøres ved at slå plat eller krone. Det par, der vinder lodtrækningen, kan vælge mellem:

a) At serve eller modtage først. I dette tilfælde vil det andet par vælge side.

b) At vælge side af banen til det første parti. I så fald kan det andet par vælge at serve eller modtage.

c) At anmode om, at modstanderne vælger først.

2. Når serverækkefølgen og siderne er besluttet, fortæller begge par dommeren, hvem der først vil serve og modtage.

Case eksempel

Har spillerne ret til at vælge igen, hvis spillet stoppes under opvarmningen, og spillerne forlader banen?

Afgørelse: Ja. Resultatet af den oprindelige lodtrækning står, men spillerne må gerne foretage et nyt valg.

Regel 5: Sideskift

1. Spillerne skal skifte side efter 1., 3. og hvert efterfølgende ulige parti i sættet.

2. I en tiebreak skifter parrene ende efter hvert 6. point.

3. Hvis der sker en fejl, og spillerne ikke skifter ende, skal rettelsen foretages, så snart fejlen opdages. Alle point vundet før fejlen blev opdaget er gyldige. I tilfælde af at fejlen opdages efter en fejlagtig førsteserv er taget, har serveren kun én serv tilbage.

Case eksempel 1

I slutningen af et sæt har vi en 120 sekunders hvileperiode. Skal vi skifte side for at starte det næste sæt?

Afgørelse: Hvis det samlede antal partier, der er spillet op til hvileperioden, er et ulige antal, ja. Hvis de tilsammen udgør et lige antal, nej.

Case eksempel 2

Er det tilladt at tage en hvileperiode ved sideskift efter det første parti i hvert sæt?

Afgørelse: Nej, spillet skal være kontinuerligt.

Regel 6: Serven

Alle point begynder med en serv. Hvis førsteserven ikke er gyldig, har serveren ret til en andenserv. Det skal foregå på følgende måde:

1. Ved starten af serven skal spilleren, der server, stå med begge fødder bag servelinjen, mellem den imaginære forlængelse af den centrale servelinje og sidevæggen (servefeltet) og skal blive der, indtil bolden er servet.

2. Serveren skal lade bolden hoppe på jorden inden for det servefelt, hvor han befinder sig for at udføre serven.

3. Serveren må ikke røre servelinjen med fødderne, heller ikke den imaginære midterlinje.

4. Højden på bolden, der serves, skal være på eller under taljeniveau i det øjeblik, den rammes, og spilleren skal have mindst én fod i kontakt med jorden.
mindst én fod i kontakt med jorden.

5. Hvis bolden serves fra højre side af banen, skal den passere diagonalt over nettet mod modtagerens servefelt. Den skal hoppe inden for de linjer, der afgrænser dette felt. Serven skal lande inde i modtagerens felt på venstre side, og når det ene par har vundet pointet, er det tid til den følgende serv, der skal serves fra modsatte side og dermed lande i modtagerens servefelt i højre side, og så videre på skift.

6. En spiller må ikke gå, løbe eller hoppe, mens han server. Små fodbevægelser, som ikke påvirker den valgte serveposition, accepteres.

7. I det øjeblik, der skabes kontakt med bolden, eller i et forsætligt forsøg på at ramme den, betragtes det som en serv.

8. Hvis en serv utilsigtet udføres fra den forkerte side, skal fejlen rettes, så snart den opdages. Alle point er gyldige, men en fejl i førsteserven er gældende og må ikke spilles om.

9. Før hvert sæt kan spillerne vælge, hvem af dem der skal serve først i sættet. Når rækkefølgen er blevet fastlagt, må den ikke ændres før begyndelsen af det følgende sæt.

10. Hvis en spiller server uden for tur, skal den spiller, der skulle have servet, gøre det, så snart fejlen opdages. Alle vundne point før fejlen er gyldige. Hvis der har været en enkelt servefejl op til tidspunktet for fejlen, vil den ikke blive taget i betragtning. I tilfælde af at partiet er afsluttet, før fejlen opdages, forbliver servens rækkefølge, som den er, indtil sættet er afsluttet.

11. Serveren server ikke, før den modtagende spiller er klar. Den modtagende spiller skal dog inden for rimelighedens grænser tilpasse sig
serverens rytme og være klar til at modtage serven, når serveren er klar til at serve.

12. Det vil ikke være muligt at påberåbe sig en "ikke klar"-kendelse, hvis der er gjort et forsøg på at returnere serven. Omvendt, hvis det kan påvises,
at modtageren ikke var klar, kan der ikke kaldes en "fejl".

Case eksempel

Hvad er den maksimale højde, en spiller, der bøjer benet, kan ramme en bold i, når han server?

Afgørelse: På eller under højden af sin talje i træføjeblikket.

Regel 7: Servefejl

1. Serven dømmes fejl hvis:

a) Serveren overtræder et af punkterne under Regel 6 "Serven", punkt 1-6.

b) Serveren misser bolden, når han forsøger at ramme den.

c) Bolden hopper uden for modtagerens servefelt (linjerne tæller som gode).

d) Bolden rammer serveren, hans makker eller en genstand, som en af dem har på sig eller bærer.

e) Bolden hopper i modtagerens servefelt og rører metalhegnet rundt om banen før det andet hop.

f) Bolden springer i modtagerens servefelt og springer ud af banen direkte gennem portene på en bane uden en sikkerhedszone og derfor uden tilladelse til spil uden for banen.

Case eksempel 1

Jeg har servet, og bolden rammer væggen, en lampe eller hegnet på min side af banen, hvorefter den går over nettet og lander i modtagerens servefelt, før den hopper på jorden. Er denne serv god?

Afgørelse: Nej, det er en fejl.

Case eksempel 2

Jeg har servet et lob, og bolden hopper i modtagerfeltet og går direkte ud af banen over metalhegnet. Er denne serv god?

Afgørelse: Ja.

Regel 8: Servereturnering

1. Spilleren, der modtager bolden, skal vente på, at bolden hopper inden for modtagerfeltet og ramme den, før den hopper på jorden for anden gang.

2. De modtagende spillere i det første parti i hvert sæt beslutter, hvem der skal være den første til at modtage den første serv i hvert parti, indtil sættet er afsluttet.

3. Hver spiller modtager serv skiftevis i løbet af kampen, og når rækkefølgen er bestemt, kan den ikke ændres i løbet af sættet eller i en tiebreak. Rækkefølgen kan dog ændres ved begyndelsen af et nyt sæt.

4. Hvis rækkefølgen for servemodtagelse under en kamp eller tie-break ændres af de modtagende spillere, skal de fortsætte på denne måde indtil slutningen af det parti eller tie-break, hvor fejlen opstod. I de følgende partier af det pågældende sæt skal spillerne indtage de oprindeligt valgte positioner.

5. Hvis bolden rammer en af de modtagende spillere eller deres bat, mens de modtager en serv, før den hopper, betragtes det som et point til serveren.

 

Case eksempel 1

På gamle baner der har ujævnheder i samlingen mellem væggen og metalhegnet, dvs. væggen og hegnet er ikke i samme niveau, når bolden rammer "hjørnet" eller "afsatsen", vil serven kun være gyldig hvis: Efter at have hoppet på jorden og ramt den nævnte "afsats", kommer den ud i en vinkel i
retning af modtageren, hvor grænsen er den imaginære linje, der løber fra afsatsen til den anden.

 

Case eksempel 2

: Hvis bolden hopper to gange inden for modtagerens servefelt, også selvom den har rørt væggen mellem hoppene, betragtes det som et point til serveren.

 

Case eksempel 3

Spilleren, der modtager serven, må ikke spille en volley, selv om han befinder sig uden for servemodtagelsesfeltet.

Regel 9: Gentagelse eller "let" og "net" serv

1. Serven vil være "net", hvis:

a) Bolden, der serves, rører nettet eller de bærende stolper og derefter lander i modtagerens servefelt, så længe den ikke rører metalhegnet før det andet opspring.

b) Bolden efter at have rørt nettet eller stolperne (hvis disse er inden for spilleområdet) rammer en spiller eller en genstand, der bæres.

2. Serven gentages (let), hvis:

a) Bolden serves, når modtageren ikke er klar (Regel 6-11).

b) Hvis der er "let" på førsteserven, skal hele pointet spilles om, hvor serveren har ret til 2 server.

c) Hvis der er "net" eller "let" på andenserven, har serveren kun ret til at gentage andenserven.

 

Case eksempel

Jeg sætter bolden i spil, den rører nettet, og det første opspring er i modtagerens felt, men i det andet opspring går bolden ud af banen gennem åbningen. Er det en "let" eller en fejl?

Afgørelse: En "let", hvis bolden kan spilles uden for banen. Hvis ikke, er det en fejl.

Regel 10: Gentagelse eller "let" bold

1. Pointet er en "let", hvis:

a) Bolden går i stykker under spillet.

b) Et hvilket som helst element, der ikke er en del af spillet, invaderer baneområdet.

c) Generelt enhver afbrydelse af kampen på grund af uventede situationer uden forbindelse til spillerne.

d) Hvis en spiller mener, at der i henhold til reglerne er opstået en "let"-situation, skal vedkommende straks meddele det til dommeren. Hvis spillet fortsætter, mister spilleren retten til en "let".

e) Når der er anmodet om "let", beslutter dommeren, om det er passende. Hvis spilleren ikke får medhold, taber det pågældende par pointet.

 

Case eksempel

Hvad sker der, hvis min førsteserv er fejl, og der i pointet efter min andenserv bliver kaldt "let"?

Afgørelse: Hele pointet spilles om med ret til 2 server.

Regel 11: Interference

Interference er, når en spiller med en bevidst eller ubevidst handling obstruerer en modstander i udførelsen af sit slag. I tilfælde af en bevidst handling vil dommeren vil kalde "bevidst interference" og tildele pointet til modstanderen. I tilfælde af en ubevidst handling vil dommeren kalde, "ufrivillig interference" og dømme en "let", hvorefter pointet spilles om.

Regel 12: Bold i spil

1. Bolden rammes skiftevis af hvert par.

2. Bolden er i spil fra det øjeblik, hvor en gyldig serv finder sted, indtil der bliver kaldt "let" eller duellen er afgjort.

3. Hvis bolden rammer en del af banen efter at have hoppet på modstanderens banehalvdel, forbliver den i spil og skal returneres, før den hopper for anden gang.

4. Dele af banen som nævnt ovenfor henviser til indersiden af væggene, metalhegnet, der omslutter banen, jorden, nettet og netstolperne. Gitteret og rammen i sin helhed betragtes som en del af hegnet.

Case eksempel

Hvis bolden rammer den øverste del af gitterets ramme, skal spillet så fortsætte?

Afgørelse: Hvis bolden rammer den øverste del af hegnet, er den "god", og spillet fortsætter, enten hvis bolden hopper tilbage til den indvendige side af banen, eller hvis den går ud af banen, og det er tilladt at spille spillet uden for den pågældende bane.

Regel 13: Point tabt

1. Spillerne taber pointet, hvis:

a) En af spillerne, deres bat eller noget, de bærer eller har på sig, rører nettet, netstolperne, spændingskablet eller nogen del af modstanderens bane, mens bolden er i spil.

b) Godkendt spil uden for banen: Over 0,92 meter, og kun hvis det er tilladt, betragtes den lodrette skillestolpe i dørene som en neutral zone for hver af de fire spillere. De må røre ved den eller holde fast i den.

c) Bolden hopper for anden gang, før den returneres.

d) Når bolden, efter at have hoppet, går over den markerede grænse (ydre perimeter) af banen (side eller ende) eller gennem porten.

e) Godkendt spil uden for banen: Når bolden, efter at have hoppet korrekt, går ud af banen over endevæggen. Hvis den går over sidevæggen eller gennem døren, tabes pointet, når bolden hopper for anden gang eller rører et element, der ikke er relateret til banen.

f) Spilleren rammer bolden, før den er gået over nettet.

g) Spilleren returnerer bolden, enten direkte eller ved at slå den fra væggene på sin bane, og den uden at hoppe først rammer væggene på modstanderens bane, metalhegnet eller ethvert element, der ikke er relateret til eller placeret på jorden på modstanderens bane.

h) Spilleren returnerer en bold, enten direkte eller fra væggene på sin egen banehalvdel, og bolden rammer nettet eller netstolperne og derefter direkte på en af væggene på den modsatte banehalvdel, hegnet eller ethvert element, der ikke er relateret til eller placeret på jorden på modstanderens bane.

i) Spilleren rammer bolden to gange (dobbeltslag).

j) Bolden, efter at være ramt, berører spilleren selv vedkommendes makker eller noget, som spillerne bærer.

k) Bolden rammer nogen del af spillerne eller deres udstyr bortset fra battet efter at være blevet ramt af modstanderholdet.

l) En spiller rammer bolden, og den berører metalgitteret, enhver del af jorden på deres egen side af banen, eller ethvert element, der ikke er relateret til banen, og som er placeret på jorden.

m) Bolden rammes med et bat, der kastes mod den.

n) En spiller hopper over nettet, mens pointet spilles.

o) Begge spillere samtidig eller efter hinanden rammer bolden, er pointet tabt. Bolden må kun spilles af én person fra parret.

NB: Det betragtes ikke som et dobbeltslag, når begge spillere i et par forsøger at ramme bolden samtidigt, og kun den ene rammer bolden, mens den anden rammer makkerens bat.

p) Spilleren, der rammer bolden, har en, begge fødder eller en hvilken som helst del af sin egen krop uden for banen. Medmindre spil uden for banen er blevet godkendt.

q) En spiller server to fejl i træk (dobbeltfejl).

 

Case eksempel

Hvad sker der, hvis bolden efter at have hoppet korrekt på min banehalvdel ikke hopper ud af banen, men fanges af det ekstra net, der nogle gange er placeret over metalhegnet?

Afgørelse: Du har tabt pointet.

Regel 14: Korrekt returnering

1. Returneringen er korrekt, hvis:

a) Bolden, efter at være blevet ramt, bliver flugtet af en fra modstanderholdet. Eller hvis den rammer en hvilken som helst del af modstanderholdets krop, tøj eller endda battet.

b) Bolden, efter at være blevet ramt, hopper direkte ind på modstanderens bane eller rammer først væggen på spillerens egen bane og springer derefter ind på modstanderens bane.

c) Bolden hopper ind på modstanderens bane og rammer derefter metalhegnet eller en af væggene.

d) Som et resultat af den retning og kraft, hvormed bolden rammes, hopper den ind på modstanderens bane og går derefter ud af banen, rammer loftet, lysene eller en anden genstand, der ikke er relateret til banen.

e) Bolden rører nettet eller netstolperne og lander derefter på modstanderens bane.

f) Bolden i spil rammer en genstand på jorden på modstanderens bane, som ikke er relateret til eller en del af banen (f.eks. en anden bold).

g) Bolden, efter at være blevet ramt, hopper korrekt ind på modstanderens bane, går tilbage til serverens bane, og i det øjeblik rammer en spiller modstanderparret den. I denne situation forudsættes det altid, at hverken spilleren eller nogen del af hans tøj eller bat har rørt nettet, stolperne eller modstanderens bane, og bolden opfylder de betingelser, der er angivet i punkt a -f ovenfor.

h) Bolden er ført (På engelsk kaldet "scooped") eller skubbet, betragtes det som en korrekt returnering, forudsat at spilleren ikke har ramt den to gange, stødet finder sted i den samme bevægelse, og boldens naturlige udgang ikke varierer væsentligt.

i) Den returnerede bold hopper ind på modstanderens bane i den vinkel, hvor væggen støder op til jorden (et hjørne). (Dette kaldes almindeligvis et "æg" og betragtes som gyldigt).

j) Godkendt spil uden for banen: Hvis bolden rammes uden for banen, vil returneringen være gyldig, hvis punkterne forud for denne regel er
opfyldt. 

Case eksempel

Ifølge punkt f), hvis bolden hopper på en genstand på jorden på modstanderens bane, er returneringen korrekt. Har jeg så vundet pointet?

Afgørelse: Nej, spillet fortsætter.

Regel 15: Point vundet

1. Pointet er vundet, hvis:

a) Bolden, efter at have hoppet på modstanderens bane, går ud af banen gennem et hul i metalhegnet eller sidder fast i hullet.

b) Bolden efter opspring på modstanderens bane sætter sig fast i den flade vandrette overflade oven på væggen.

Regel 16: Autoriseret spil out-of-court

Spillerne har tilladelse til at forlade banen for at spille bolden, når banen opfylder betingelserne i afsnittet om "Banen", sikkerhedsområdet og spil out-of-court.

Regel 17: Skift af bolde

1. Arrangørerne skal annoncere følgende på forhånd:

a) Boldenes mærke og type.

b) Antallet af bolde, der skal bruges i kampen (2 eller 3).

c) Eventuel politik for skift af bolde. Eventuelle boldskift skal foretages ved hjælp af et af følgende alternativer for hver kamp:

d) Efter et fastsat ulige antal partier. Opvarmningsperioden tæller som to partier og en tiebreak som ét, når der skal skiftes bolde.

e) Et boldskifte må ikke finde sted i begyndelsen af en tiebreak. I dette tilfælde vil boldskiftet blive udskudt indtil begyndelsen af det af det andet parti i det følgende sæt.

f) I begyndelsen af et sæt. 

g) I tilfælde, hvor boldskift burde finde sted efter et fastsat antal partier, men ikke gør det, skal fejlen rettes, når det er det pars tur til at serve, der skulle have servet med nye bolde, før fejlen opstod. Herefter vil boldene blive skiftet i løbet af kampen som oprindeligt forventet.

h) Når en bold er tabt, ødelagt eller tilstrækkeligt forringet og adskiller sig fra de andre, vil dommeren overvåge et skift af denne bold til en ny bold i samme stand som dem, der er i spil. Ellers vil der blive foretaget et komplet match af bolde med nye bolde. Det er obligatorisk at have mindst to bolde til rådighed til at starte pointet.

Normer for etikette og adfærd

Punktlighed

Kampene vil følge efter hinanden uden forsinkelse i henhold til de tidspunkter, der vises på kampplanerne. Kamptidspunkter vil blive offentliggjort indenfor rimelig tid, og spillerne er forpligtet til at holde sig selv informeret. Kamprækkefølgen kan ikke ændres uden tilladelse fra turneringsdommeren.

Beklædning

Spillerne skal bære passende sportstøj og fodtøj. Ærmeløse t-shirts og/eller badetøj er ikke tilladt. Manglende overholdelse vil resultere i, at der tildeles en fejl. Hvis fejlen ikke rettes, vil spilleren blive diskvalificeret.

Par, der deltager i turneringer, anbefales, men er ikke forpligtet til at bære det samme tøj.

Spillerne må bruge det fodtøj, tøj og bat, de ønsker, forudsat at de er er indenfor regelsættets rammer.

I internationale turneringer skal dommer-holdet bære noget, der identificerer dem.

Identifikation

Deltagerne skal identificere sig med angivelse af deres identitet, nationalitet og alder og generelt enhver anden dokumentation, der er relateret til konkurrencen, hvis de bliver bedt om det af turneringsdommeren.

Opførsel og disciplin

Spillerne skal opføre sig høfligt og respektere andre mennesker under enhver konkurrence, uanset om de deltager eller ej.

Ligesom spillerne skal trænerne opføre sig ordentligt i henhold til, at de sanktioner, som dommeren kan anvende over for dem under kampen, kan tilføjes til de sanktioner, der gælder for spillerne. 

Kampområde

Spillerne må ikke forlade spilleområdet under en kamp, heller ikke under opvarmningen, uden dommerens tilladelse. Spilleområdet forstås som banen og det omkringliggende område.

Coaching og instruktioner 

Spillere og hold må modtage råd og instruktioner under en kamp fra en korrekt akkrediteret træner, under konkurrencer for hold og for double-par, så længe det foregår i hviletiden.

Præmieoverrækkelse

De spillere eller hold, der spiller i finalen i en kamp, skal deltage i præmieoverrækkelsen, der afholdes ved konkurrencens afslutning, medmindre de er forhindret på grund af en verificeret skade, utilpashed eller med anden rimelig grund.

Kontinuerligt spil eller forsinkelser

En kamp, der først er startet, skal være kontinuerlig, og ingen spiller må uden rimelig grund forsinke den ud over de tider, der er tilladt under Regel 2 i dette reglement.

Hørbar og synlig uacceptabel adfærd

Hørbare uanstændigheder defineres som brugen af ord, der er velkendte og forstås som stødende, og som ytres højt nok til at blive hørt af af dommeren, tilskuerne og arrangørerne af konkurrencen.

Synlige uanstændigheder er defineret som tegn eller bevægelser med hænder, bat, bolde eller andre dele af kroppen, der almindeligvis har en krænkende  betydning eller fornærmer almindelige mennesker.

Boldmisbrug

Spillerne må ikke kaste eller slå bolden voldsomt, i nogen retning, ud af banen eller mod spillere på den anden side af nettet, når bolden ikke er i spil.

Misbrug af bat eller udstyr

Spillere må ikke på noget tidspunkt kaste, bevidst ramme nogen del af banen, jorden, nettet, dommerens stol, vægge, metalhegn eller noget andet element af faciliteterne med deres padelbat.

Verbalt og fysisk misbrug eller aggression

Aggressiv, usportslig opførsel, holdninger og bevægelser fra spillernes side vil blive behandlet med særlig alvor, når de er rettet mod hoveddommeren, dommeren, modstandere, ledsagere, tilskuere eller enhver person, der er relateret til turneringen. Det vil blive bedømt som verbalt misbrug,
fornærmelser og ligeledes ethvert mundtligt udtryk, der, uden at blive betragtet som fornærmende, er foragteligt eller indirekte indeholder nedværdigende adfærd.

Bedst mulig indsats

Alle spillere skal gøre deres bedste for at vinde den kamp, de deltager i.

Usportslig opførsel

Spillerne skal til enhver tid opføre sig sportsligt og undgå enhver handling, der strider mod den sportslige ånd, konkurrencen eller generelt respekten for etablerede normer eller fairplay.

Straffe

Overtrædelse i løbet af kampen af et hvilket som helst af de ovennævnte aspekter vil blive sanktioneret af turneringsdommeren / kampdommeren i overensstemmelse med den nedenstående straffetabel. Uafhængigt af ovenstående vil turneringsudvalget rapportere den opståede situation i turneringsreglerne og være i stand til at bede disciplinærudvalget om at verificere muligheden for at pålægge andre straffe for den samme forseelse, som et resultat af anvendelsen af Sport Discipline Regulation.

Tabel over straffe:

a) Første overtrædelse: Advarsel.
b) Anden overtrædelse: Advarsel med pointtab.
c) Tredje overtrædelse: Advarsel med diskvalifikation.

NOTA: Både spillernes og den akkrediterede træners overtrædelser vil blive lagt sammen.

Direkte diskvalificering

I tilfælde af en meget alvorlig forseelse (alvorlig fysisk eller verbal aggression) vil dommeren give tilladelse til øjeblikkelig diskvalifikation af den spiller eller træner, der begik forseelsen. Den diskvalificerede spiller taber kampen og må ikke fortsætte i konkurrencen. Hvis en akkrediteret tekniker, holdleder eller en anden spiller i den igangværende konkurrence diskvalificeres, skal de trække sig fra turneringen.